Kender du historien om vejrhanen?

Du har med garanti før set en af de mange vejrhaner, som er at finde på mange af landets kirker. En vejrhane er monteret på toppen af et tag, hvor den står på en akse, der tillader den at dreje i vindens retning. Men bag ved det simple design findes en ganske interessant historie med mange symboler.

Vejrhanen kan vise verdenshjørnerne, ligesom et kompas. Men hanen symboliserer også et noget mere moralsk kompas – eller måske rettere manglen på samme. Bag historien om den interessante vejrhane skal man nemlig ned i kristendommen et smut. For hanen er nemlig et symbol på apostlen Peters fornægtelse af Kristus. Historien går på, at Jesus allerede havde forudsagt, at Simon Peters ville fornægte ham 3 gange inden hanen havde galet. Jesus udvalgte endda Peters som leder af sine disciple, og Peters var en af de første til at bekende, at Jesus var guds søn.

En af de mest kendte historier om Peters er, at han blev spurgt af 3 forskellige mennesker, om ikke han var en discipel af Jesus, mens Jesus andetsteds blev afhørt af ypperstepræsten i dennes hus. Alle 3 gange benægtede Peters dog, og historien fortæller, at tredje gang han benægtede, galede hanen i det fjerne, hvormed Peters blev mindet om Jesus ord. I denne situation gik Peters væk og græd over tanken om sit forræderi.

Selvom Peters var anset som en af de vigtigste af Jesus disciple, blev han mere symbolet på, at tro kan skifte. Og netop dette er vejrhanen med til at symbolisere, da ”troen kan skifte, som vinden blæser”. Vejrhanen er altså det evige symbol på flygtige meninger og overbevisninger.  

I dag ses vejrhanen stadig på rigtig mange kirker, ligesom den også er at finde på herregårde og tilsvarende steder. Ved behov for at få restaureret en gammel vejrhane, kan du klikke ind på denne hjemmeside, hvor de er eksperter i at bevare de flotte vejrhaner og holde dem i live som en vigtig del af den kristne og danske historie og kulturarv.